onsdag den 14. januar 2009

Uddannelse i clairvoyance

Tro det eller ej, man kan faktisk uddanne sig indenfor clairvoyance. Man skulle tro, at de fleste clairvoyante kunne se det hele og derfor ikke behøvede en uddannelse, men sådan hænger det åbenbart ikke sammen.

Uddannelsen foregår på Clairvoyanceskolen i København, hvor man er på kursus 6 weekender og herefter kan kalde sig uddannet clairvoyant rådgiver. Underviser er Gunnva Samuelsen.

Der undervises blandt andet i så farvestrålende fag som Den åndelige verdens opbygning, kommunikation med den åndelige verden, karmaloven, psykisk selvforsvar og mental kontrol.

Det må være en skole, hvor tilmeldingsblanketter ikke er nødvendige. Studielederen ved vel på forhånd, hvem der har tænkt sig at dukke op..

Hvis du vil læse mere om uddannelsen, så klik her.